Iværksætteren - Magasinet for iværksættere
Findes i: #10 (December/2004) side 8
Artikeltype: Aktuelt
Forfatter(e): Susanne Hoeck
   

Det blev Syddansk Universitet i Kolding der løb med det iværksætterakademi, som regeringen over de næste fire år har sat 40 millioner kr. af til at starte. Der kommer dog lokale afdelinger på uddannelsesinstitutioner i resten af landet.
Målet er, at de videregående uddannelser over hele landet skal undervise i iværksætteri og innovation på et langt mere synligt niveau end i dag.
»Iværksætterakademiet rummer tilbud til studerende på såvel korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. Det er vigtigt for mig, at det kan nå bredt ud til studerende på alle niveauer i hele Danmark,« fortæller undervisningsminister Ulla Tørnæs.
Akademiets fornemmeste opgave bliver at sørge for, at undervisningen i iværksætteri bliver inspirerende og casebaseret, og at forskningen på området samtidig bliver styrket.

IVÆRKSÆTTEREN ApS · c/o Videnshuset · Nørregade 7B · 1165 København K · Tlf. 72 30 44 66 · CVR: 31584701 · info@ivaerksaetteren.dk
Dudal Webdesign