Her er de så, de socialøkonomiske iværksættere. Ti portrætter af godhjertede iværksættere, der ikke bare knokler for egen vindings skyld, men som også tænker på sociale og samfundsgavnlige formål. Det er oppe i tiden, og det er spændende og visionære ideer, der her skrives om, som f.eks. det efterhånden ret kendte firma Baisikeli, der sælger gamle danske cykler til Afrika eller cateringfirmaet Allehånde, der beskæftiger hørehæmmede kokke. Bogen kommer godt omkring historierne fra den spæde start til der, hvor de er i dag, og der er godt med inspiration af komme efter hos de sociale iværksættere, der ser muligheder i at lave forretning samtidig med at de hjælper udsatte grupper, og som har en anden indstilling end den superkapitalistiske profitmaksimering til aktionærerne.
Men når man nu har så spændende historier, hvorfor skal bogen så layoutes så gabende kedeligt, at man er ved at falde i søvn når man åbner den? Er det ikke meningen, at (ikke mindst) ungdommen skal inspireres til at blive iværksættere? Det trækker gevaldigt ned i regnskabet, når man serverer et så grimt og kedeligt frikadellelayout, at det er tvivlsomt om bogen vil blive læst af andre end dem, der er tvunget til at læse den fordi de har lektier for. Erhvervsskolernes Forlag må op i gear, hvis de studerende skal blive hængende på skolebænken i stedet for at skifte til livets store skole i rigtig iværksætteri. Med eller uden socialt formål.
Drivkraft – Portrætter af socialøkonomiske iværksættere og deres virksomheder Erhvervsskolernes Forlag, 2010, 151 sider, kr. 199,-, www.ef.dk
