Iværksætteren - Magasinet for iværksættere
Tilbage til blog oversigten
torsdag 16. februar 2012 Kl. 16:17
Dansk Iværksætterforening mødes med regeringens ministre

I de kommende uger vil Dansk Iværksætterforening gøre sin indflydelse gældende over for landets absolutte toppolitikere. Iværksætterforeningen har aftalt møder med flere ministre og ordførere; herunder både Erhvervs- og Vækstminister Ole Sohn og Skatteminister Thor Möger Pedersen.

Baggrunden er naturligvis de varslede reformer af både arbejdsmarkedet, skattesystem og erhvervspolitik, som kan få stor positiv betydning for det danske iværksættermiljø, hvis de gennemføres rigtigt.

”Det glæder mig utrolig meget, at både Thor Möger Pedersen og Ole Sohn er klar til at diskutere iværksættermiljøets forhold og lytte til vores forslag”, siger Direktør i DIF Jakob Engel-Schmidt. Han understreger, at Iværksætterforeningen vil gøre opmærksomhed på iværksætterskattens uheldige konsekvenser og bidrage med en række kreative forslag i forhold til den kommende skattereform. Derudover vil både arbejdsmarkedsforhold og undervisning i iværksætteri vil blive berørt på møderne. 

 

Efterlyser kreative forslag

Iværksætterforeningen har et godt tag på de traditionelle politiske indsatsområder, men efterlyser altid kreative og nyskabende forslag. Jakob Engel-Schmidt opfordrer derfor alle i iværksættermiljøet til at indsende forslag, der kan forbedre forholdene for danske iværksættere på jes@d-i-f.dk. Iværksætterforeningen vil så udvælge de bedste forslag og præsentere dem for de relevante politikere.  

Arrangementer

IVÆRKSÆTTEREN ApS · c/o Videnshuset · Nørregade 7B · 1165 København K · Tlf. 72 30 44 66 · CVR: 31584701 · info@ivaerksaetteren.dk
Dudal Webdesign