Danmark går glip af 100 mia. kr. i EU-eksport, fordi danske virksomheder møder ulovlige handelshindringer i andre EU-lande, vurderer en analyse fra Indre Markeds Center under Erhvervsstyrelsen. Analysen konkluderer, at hver 4. danske eksportvirksomhed oplever dette.
Danmark eksporterer for 350 mia. kr. om året, men analysen viser, at de ulovlige handelshindringer spænder ben for et eksportpotentiale på 108 mia. kr. Handelshindringerne kan eksempelvis være krav om særlig dokumentation, forskellige regler, mærkninger, test af varer og serviceydelser.
Indre Markeds Centret rådgiver virksomheder om reglerne for eksport til andre EU-lande, og har nu oprettet en hotline og en ny hjemmeside, hvor virksomhederne kan få nødvendige oplysninger om ulovlige handelshindringer. Centret støtter gratis virksomhederne i at vurdere, om handelshindringen er ulovlig, og i så fald hjælpe med at få den fjernet.
Læs mere her: http://indremarkedscenter.dk/